VM's historie

Selv om FIFA, det internationale fodboldforbund, blev stiftet i 1904, skulle vi helt frem til 1930, før den første VM-slutrunde kom til.
Indtil da havde kun den olympiske fodboldturnering eksisteret på verdensplan, og i begyndelsen var de engelske proffer (England fik professionel fodbold allerede i 1885) væsentligt stærkere end alle andre, hvilket blandt blev bekræftet, da selv Englands amatører vandt OL-guld i 1908 - i øvrigt med en sejr over Danmark i finalen.
Men da FIFA's årlige kongres fandt sted i 28. maj 1928 var de professionelle tilstande mere udbredte, og nu var det tid til et decideret verdensmesterskab om fodbold.
Første nation, der blev udvalgt som VM-vært, var Uruguay, som i 1930 kunne fejre 100-året for uafhængighed fra Brasilien. Men alligevel blev VM i 1930 et amputeret mesterskab uden de europæiske storhold fra Italien, Tyskland og Spanien, mens England og Skotland slet ikke var inde i billedet, da begge lande havde meldt sig ud af FIFA!
Storfavoritterne var Uruguays hjemmehold. De havde nemlig vundet OL-guld i både 1924 og 1928. Og de vandt da også den første finale, der i øvrigt blev en gentagelse af OL-finalen to år forinden med en storkamp mod Argentina.

Italien og facisme
VM 1934 blev af FIFA utroligt nok placeret Italien, hvor Benito Mussolini brugte VM som propaganda for sin facisme, ligesom Adolf Hitler gjorde med Nazi-Tyskland og OL to år efter i Berlin. Italien var slutrundens favoritter, da de forsvarende mestre fra Uruguay nægtede at stille op som en slags hævn for, at de store europæiske lande udeblev fra turneringen fire år tidligere.
For første gang var der kvalifikation, som dog flere steder blev præget af lande, der trak sig - bl.a. pga. lange rejser med skib (!), men 16 lande deltog i en ren knockout-turnering modsat i 1930, hvor der havde været gruppespil forud for semifinaler og finale.
Som ventet blev Italien verdensmester med en sejr over Tjekkoslovakiet i finalen. Den blev spillet på Stadio Nazionale del PNF i Rom og turneringen blev mest husket for brutale kampe, dårlige baner og militær overalt.

2. verdenskrig og aflysninger
De næste to planlagte VM-turneringer blev præget af et Europa på vej i krig. I 1938 måtte Østrig således trække sig fra den endelige turnering i Frankrig, da Nazi-Tyskland annekterede landet i marts måned. Det gav Sverige en såkaldt "walkover" og en billig kvartfinaleplads.
Endnu et frafald fra Japan betød at Hollandsk Ostindien (i dag Indonesien) fik en badebillet til den endelige knockout-turnering. Her blev de skilt ad af Ungarn, der vandt de to holds ottendedelsfinale med 6-0. For første gang vandt værtsnationen ikke. I stedet genvandt Italien VM-titlen.
VM i 1942 blev aflyst pga. 2. verdenskrig, selv om både Tyskland og Brasilien havde intentioner om at afholde turneringen. Da først krigen brød ud med Tysklands indtrængen i Polen i september 1939 blev VM i 1942 dog aflyst, og ej heller i 1946 kom der VM på programmet. Der var kortvarigt tale om at afholde turneringen i 1949, men 1950 blev valgt som året for VM's comeback efter 12 års pause.
Brasilien fik værtsrollen, og brasilianerne drømte om at vinde på hjemmebane. Det blev dog lille Uruguay, der løb med den endelige sejr, og så endda på selveste Maracanã i Rio de Janeiro i den afgørende kamp. Det var ikke en decideret finale, da VM 1950 blev afgjort i en finalegruppe. I VM 1950 deltog hverken Frankrig, der afslog at deltage, eller Tyskland, der var udelukket af FIFA efter krigen.

VM tager - næsten - nuværende form
I 1954 begyndte VM endelig at tage form som den turnering, vi kender i dag med gruppespil og derefter knald-eller-fald-kampe. Dog blev ikke alle gruppekampe sat til afvikling, da reglen i stedet var, at seedede hold kun skulle møde useedede hold, således at alle hold spillede to gruppekampe. Kampe måtte heller ikke ende uafgjort - så skulle der være forlænget spilletid.
De helt store favoritter var Ungarn, der havde navne som Puskas og Kocsis på holdet. De kørte stort set al modstand over. I finalen mødte de Vesttyskland fra det nu delte Tyskland, og her var det ventet, at Ungarn ville gøre noget der mindede om gentage kunststykket fra gruppekampen mellem de to to lande, hvor de vandt med 8-3. I stedet indtraf "miraklet i Bern", og Vesttyskland blev verdensmester for første gang.
Vore svenske naboer blev ikke bare VM-værter i 1958. Svenske fodboldbaner lagde også græs til historiens måske mest spektakulære nye navn, da 17 år gamle Pelé fik sit gennembrud og var med til at gøre Brasilien til verdensmester for første gang. Selecao gentog bedriften i 1962 og 1970 i henholdsvis Chile og Mexico, og så var der påny kontroversielle og opsigtsvækkende resultater i 1966.

Kontroversiel engelsk sejr
Her slog Nordkorea, der deltog som debutanter, selveste Italien med 1-0 i gruppespillet, og finalen på Wembley i London dannede rammer om Englands første (og hidtil eneste) VM-titel, da Geoff Hurst scorede to mål i den forlængede spilletid i finalen mod Vesttyskland. Det ene mål, er ét af de mest sagnomspundne, da tv-billederne i den kvalitet, de nu var i dengang, ikke definitivt kunne afgøre, om England nu også skulle have haft godkendt målet til 3-2.
Endnu et par hjemmehold vandt VM i 1974 og 1978, hvor Vesttyskland først gentog bedriften i finalen mod Holland, der bød på "totalfodbolden" med navne som Cruyff og Neskens på holdet, mens tyskerne rådede over Beckenbauer, Breitner og mange flere. Fire år efter var Kempes og Ardiles med til at sikre Argentina den første VM-titel - igen efter finalesejr over Holland.

1982 og skandalerne
VM i 1982 bød på en udvidelse, da 24 hold nu fik lov at deltage. Især to begivenheder står klart i hukommelsen for VM-fans fra turneringen i Spanien, og Vesttyskland var involveret i begge. Dels den skandaløse gruppekamp mod Østrig, hvor en 1-0-sejr til tyskerne ville sende begge hold i mellemspillet på bekostning af Algeriet. Vesttyskland kom foran efter 10 minutter, og så skete der ikke mere end småtrillen på midten i den kamp.
I semifinalen mod Frankrig stormede målmand Toni Schumacher ud i franskmændenens fremadstormende Patrick Battiston og gav ham hjernerystelse og en indlæggelse i koma, som han dog heldigvis kom sig over. Schumacher skulle have haft rødt kort. Dommeren fløjtede end ikke for frispark. Vesttyskland vandt på straffespark, inden de dog løb ind i en nederlag i finalen mod Italien og især topscorer Paolo Rossi. Italien dermed verdensmester for tredje gang.

Danmark endelig med
I 1986 var Danmark endelig med! Sepp Piontek var lykkedes med at skabe Danish Dynamite i et land, der frem til 1978 hyldede amatørtilstande. Danmark kørte sine modstandere over, især Uruguay med 6-1, inden Spanien i ottendedelsfinalen gav os lidt af egen medicin og slog os hjem til Danmark med 1-5.
Verdensmestrene blev Argentina anført af endnu ét af fodboldhistoriens helt store navne, Maradona. Han førte nærmest ene mand Argentina mod VM-titlen - bl.a. ved hjælp af "Guds hånd", målet scoret i en kamp mod England, vist nok med hånden.
VM 1990 i Italien huskes måske for aldrende Roger Milla fra Cameroun og hans dans, når han scorede, men også for dræbende kedelig fodbold med få mål og en mission om endelig ikke at tabe sine kampe. Vesttyskland blev verdensmestre med en kedelig 1-0-sejr over Argentina i finalen - og så på et straffespark.

Nye tider og nye regler
FIFA fik nok. Reglen om tre point for en sejr, og at målmanden nu ikke længere måtte samle en tilbagelægning op, blev indført, og VM i USA i 1994 bød på en del offensive kampe. Turneringens store overraskelser var Sverige og Bulgarien, der endte med at spille bronzekamp, mens Brasilien vandt titlen med en straffesparkssejr over Italien. Italienske Roberto Baggio brændte det afgørende spark.
I 1998, hvor VM igen var udvidet, til 32 hold, var Danmark atter med, og her nåede vi længere end vi har gjort før - og siden. Kvartifnalen mod Brasilien blev endestationen, men først efter at vi havde fejet Nigeria af banen på fornemste vis. VM i 1998 blev afslutningen på Laudrup-æraen på det danske fodboldlandshold, da både Brian og Michael sagde stop efter VM. Frankrig, især anført af Zinedine Zidane, vandt sin første VM-titel.
Mens Brasilien vandt det første delte VM i 2002 i Japan og Sydkorea, har europæiske hold domineret siden. Italien vandt for fjerde gang ved VM i 2006 i Tyskland, og Spanien blev (endelig) verdensmester i den første turnering på afrikansk grund i 2010 i Sydafrika. Endelig tog Tyskland(/Vesttyskland) sin fjerde titel i Brasilien i 2014.

Kommende VM-turneringer byder også på forandringer. VM i Qatar i 2022 bliver for første gang en vinterturnering pga. de strenge varmegrader i det mellemøstlige lande. Turneringens afvikling bliver op til jul. Og i USA, Mexico og Canada i 2026 bliver VM igen udvidet. Denne gang til 48 hold, hvilket kommer til at hæve antallet af kampe fra de nuværende 64 til 80.

Kilde (bl.a.): The Complete Book of the World Cup af Cris Freddie/Guy Oliver og fifa.com

Vigtige år i FIFA's turneringers historie
1904
Det internationale fodboldforbund, FIFA, bliver stiftet.
1930
Uruguay vinder den første udgave af VM på hjemmebane i Montevideo.
1942
VM aflyses pga. 2. verdenskrig.
1950
VM gentoptages og bliver afholdt i Brasilien. I den eneste udgave uden en decideret finale, ender Uruguay for anden gang ørst foran hjemmeholdet Brasilien.
1954
VM i Schweiz bliver vundet af det nu opdelte Tysklands Vesttyskland. Finalen betegnes miraklet i Bern, da tyskerne højst overraskende slår Ungarns storfavoritter i finalen.
1958
Sverige er vært ved VM, der især vil bliver huske for Pelés gennembrud i en alder af bare 17 år.
1982
VM udvides til 24 deltagerlande, og huskes især for skandalekampen Vesttyskland-Østrig samt en voldsom Schumacher-tackling på Frankrigs Battiston.
1986
Danmark er med for første gang og imponerer stort i gruppespillet, inden Spanien uddeler øretæver i ottendedelsfinalen. Diego Maradona gør Argentina til verdensmester.
1994
Tre-point-for-en-sejr-reglen indføres og tilbagelægninger må nu ikke længere samles op af målmanden. Det sker i den positive, offensive fodbolds ånd.
1998
Endnu en gang udvides VM. Denne gang til 32 hold. Frankrig med Zidane i spidsen vinder VM-titlen på hjemmebane.
2006
Italien vinder VM for fjerde gang og begynder en europæisk dominans med sejr til Spanien i 2010 og Tyskland i 2014.
2022
VM skal for første gang afholdes i vintermånederne pga. den ekstreme varme i Qatar.
2026
VM skal for første gang afholdes i tre lande, USA, Mexico og Canada, og endnu en udvidelse - denne gang til 48 hold - venter.